Videobånd – optimering
Når du får overspillet et videobånd hos Datanord er selve overspilningen kun en del af processen. Inkluderet i prisen er også optimering og opskalering i flere trin som gør videoen bedre end originalen. DataNord tilbyder ikke nogen “basis” overspilning uden denne optimering.
Trin 1. Videoen afspilles på en kvalitets-videobåndoptager for at have det bedste udgangspunkt. DataNord har omkring 15 forskellige videoafspillere/kameraer, så der er også en, der passer til dine bånd. Der anvendes high-end videoafspillere fra Panasonic og Sony.
Trin 2. Der anvendes “Time Base Correction”. TBC er en avanceret teknik, der stabiliserer videosignalet ved at gemme de enkelte billeder i en elektronisk buffer. Effekten ses særligt på vertikale strukturer som fx. flagstænger eller tekst, eller hvis billedet trækker skævt.
Trin 3. Efterbehandling med software. Denne software efterbehandling er meget computerkrævende og tager typisk ca. 1-2 timer pr. times video. Men kvaliteten øges betragteligt.
• Avanceret deinterlacing: Dette fjerner slør og striber omkring ting, der bevæger sig.
• Filtrering af støj: Sne og støjstriber fjernes ved en avanceret proces hvor hvert enkelt del-billede analyseres og sammenlignes med billederne før og efter.
• Overdækning af “overscan area” (kanterne) for at fjerne “head shifting noise” (flimmer) i bunden af billedet.
• Opskalering til 720p HD “Square pixels”: Square pixels (kvadratiske pixels) betyder at billedet vises i det rigtige højde/bredde forhold på alle platforme. Ellers vil det ofte blive vist lidt for smalt.
MiniDV bånd
MiniDV bånd ( og digital Video8) er ikke videbånd i traditionel forstand. Det er et digitalt medie, ligesom en harddisk. Kvaliteten er derfor bedre end de analoge båndtyper (HS, Video8 ) og Time Base Correction er ikke relevant. For at bevare den digitale kvalitet overføres signalet uden tab digitalt via Firewire (og ikke som et tv signal). Efterbehandlingen med software er den samme som ved analoge bånd, bortset fra at der ikke er noget flimmer i bunden, der skal fjernes.
Eksempel på brug af Time Base Correction
VHS optagelse i dårlig kvalitet bliver bedre med Time Base Correction
Dette er en videoptagelse i særlig dårlig kvalitet for eksemplets skyld, men mange VHS optagelser har fejl af denne type i mindre grad. Fx. “flagging” hvor den øverste del af billedet er trukket lidt skævt. Dette rettes op med Time Base Correction. Time Base correction gør desuden billedet roligere, fx står lodrette streger og bogstaver mere roligt og uden den “sitren” der ses på afspilning med en normal videobåndoptager.
Eksempel på forbedring af VHS video i tre trin
Med den rette teknik kan de overspillede videoer blive bedre end originalen
VHS Video overspilning med TBC ( Time Base Correction ) og efterfølgende software filtrering. Videoen er kort men illustrerer tre trin i videobehandlingen.
Step 1. VHS optagelse direkte fra video til computer.
Dette er som en typisk overspilning direkte fra videoafspiller til computer ser ud. Dog i de fleste tilfælde ringere, idet der her er brugt en high-end videobåndoptager og en kvalitets “capture”-enhed. Dette bånd er slidt og måske kopieret en eller flere gange. Teksten forneden står derfor uroligt og billedet trækker skævt i øverste højre hjørne.
Step 2. Time Base Correction (TBC)
Ekstra Time Base Correction (TBC) enhed imellem videomaskine og computer. På dette bånd er effekten af TBC særligt tydelig. TBC er en avanceret teknik der stabiliserer videosignalet ved at gemme de enkelte billeder i en elektronisk buffer. Effekten ses særligt på vertikale strukturer som fx. flagstænger eller tekst, eller hvis billedet trækker skævt. Kig efter teksten forneden og øverste højre hjørne. Det ses at teksten nu står roligt og at billedet ikke trækker skævt foroven. På bånd i bedre kvalitet er denne effekt ikke så tydelig, men den er altid synlig.
Step 3. Efterbehandling med software.
Avanceret deinterlacing, let støjfjerning og overdækning af “overscan area” (kanterne) for at fjerne “head shifting noise” i bunden af billedet. Denne flimmer, der skyldes at videohovedet skifter spor er på alle overspilninger. Men den kan fjernes ved at man masker den ud med en sort kant. Den kan ikke ses på et gammeldags fjernsyn fordi dette ikke viser den yderste kant af billedet. Men det kan ses på computere og på nye tv. Det ses at der nu er endnu mindre støj, billedet er helt roligt og der er ingen flimmer-stribe i bunden.